Det er snart et helt år siden, at vi første gang stiftede bekendtskab med et lockdown af Danmark grundet Corona, eller Covid-19. Hvis man tænker tilbage på den gang, tror jeg ikke, at nogen kunne have forudset, vi her nu et helt år efter, igen sidder midt i en lockdown, og med smitteudbrud lokalt, der er langt højere, end hvad vi så tilbage i marts måned 2020. Der er ingen tvivl om, at Verden siden det første tilfælde af Corona-virus blev opdaget, langt fra er, hvad den plejer at være. Og med god grund. De mange dødsfald, frygten for Corona-virus samt det faktum, at mange lande har måtte gå ind i en mere eller mindre fuld lockdown har betydet, at vi ikke har kunnet rejse, som vi plejer at gøre. Ja selv herhjemme, har vi måtte begrænse vores sociale kontakter, vores ellers så fysiske nærkontakt med kram og håndtryk, og har ladet det erstatte af udendørs møder med afstand, et ‘albue-knuckle’ eller blot et venligt nik.
Comments are closed.